Los Angeles

Af Jeppe

Afsked
Efter et års forberedelse kom dagen hvor jeg skulle af sted. I tiden op til havde jeg arbejdet som en gal på at få lukke en masse projekter og skaffe de sidste ting, så da jeg endelig sad stille i min sofa, i en helt tom lejlighed, og med blot en time til afgang, blev jeg overrumplet af en voldsom strøm af følelser. Jeg græd i 20 minutter – uden pause – ikke af frygt eller savn, men mere af udmattelse og forløsning efter lang tids forberedelse. I lufthavnen kom gråden tilbage – denne gang nok mere af savn, ved udsigten til at være alene i meget lang tid. Det forsatte på flyvningen og det første døgn i L.A. og jeg må erkende at det kom ret bag på mig, men det var faktisk ret befriende. Det var som om at den mentale det al forberedelsen først kom rigtig på plads efter sådan en omgang.
 
Ankomst
Hvor er det fantastisk at kende mennesker rundt omkring i verden, og min ven Jonas, der for tiden arbejder i L.A., er om nogen et godt menneske. I hele perioden op til min tur, han modtaget utallige pakker og kasser med udstyr for mig – for på den måde at gøre forarbejdet til turen både nemmere og ikke mindst billigere for mig. Ud over at fungere som pakkecentral, betyder opholde med Jonas også meget for mig personligt. Det er først og fremmest rart at se min gode ven igen efter lang tid, men det at have en dansk base inden det for alvor går løs den 18. gør overgangen fra livet i Danmark til et liv på en 30 cm bred og 4300 km lang sti, meget meget nemmere.

Udstyr
Selv om jeg have stort set alt udstyret på plads hjemmefra, kunne jeg ikke dy mig for at gå i USA’s svar på Spejder Sport, REI. Det var noget jeg havde set frem til længe, så det var med stor glæde jeg fik købt lidt (for meget) ekstra udstyr, men nuvel, jeg havde jo brug for det hele.
Dagen efter gik turen til en af mine andre, på forhånd udråbte yndlingsbutikker: Patagonia. Her var planen egentlig at jeg blot skulle finde min en vandreskjorte der kunne holde temperaturen på min krop nede under vandringen i ørkenen. Men de snedige sælgere som de var, bød mig på en kop kaffe i butikken, hvilke medførte at jeg jo lige så godt kunne kigge mig lidt omkring med koppen i hånden. Resultatet af denne genistreg af et salgstrick gjorde at jeg faldt over en regnjakke jeg bare måtte eje, også selv om jeg allerede have en regnjakke til turen.
 
Nu har jeg så fået styr på alt udstyret og er klar til at starte på mandag. Jeg vil skyde på at vægten af min taske ligger på ca. 20 kg inkl. 6 L vand (til halvanden dag i ørken) og mad til en uge, så det er ikke helt skidt, selv om det bliver tugt.