Jeg var for ikke længe siden 14 dage i Iran. En helt fantastisk tur i et spændende land med en gammel og interessant kultur. I et land så propfyldt med søde, hjælpsomme og gæstfri mennesker er der naturligvis mange gode oplevelser at fortælle om. Jeg vil dog her fokusere på turens absolutte højdepunkt - da jeg havde blot to dage i ørkenen lidt uden for byen Yazd, i midten af Iran, syd/øst fra Tehran og Isfahan. Videoen viser det, teksten nedenfor fortæller mere detaljeret om turen - Enjoy! Yazd er en mellemstor ørkenby samt provins. Blot 23 dage om året kommer luft-fugtigheden langt nok op til at minde en smule om regn, selvom det aldrig regner sådan rigtigt fik jeg at vide. Resten af tiden er der kraftig sol fra en skyfri himmel, så der er ikke overraskende meget varmt, tørt og solrigt. Uden for Yazd er der en række specifikke ørken "Spots" man kan tage ud til; små Zooroastrianske templer eller gamle caravanserais (steder i ørkenen hvor man kan overnatte). Der er guidede ture dertil og nogle af dem ligger et par timers kørsel fra Yazd. Det er en god og forholdsvis nem måde at se RIGTIG ørken på. Jeg havde dog mere lyst til at gøre det selv da jeg ikke ville være begrænset af en tidsplan eller andre i en gruppe. Iran er ikke helt landet hvor man altid kan gøre ting på egen hånd, men med lidt planlægning og sund fornuft kan man gøre mere end man umiddelbart tror. Jeg besluttede mig derfor for på egen hånd at tage ud i området uden for Yazd, markeret nedenfor. Der er ikke nogle offentlige steder hvor man kan leje en motorcykel og nogle af de lokale er skeptiske ved at gøre det da de er i tvivl om de må. Jeg fandt dog frem til nogle der gerne ville og med vedholdenhed, et papir med en besked på farsi oversat fra engelsk af en fra mit hostel og dollars i depositum overtalte jeg nogle mekanikere til at låne en af deres motorcykler i 2 dage. Det er også muligt at leje cykler og selv kvinder kan få lov, noget der ellers normalt er svært i større og mere religiøse byer i Iran. Man kan ikke komme ligeså langt uden for Yazd på en cykel, men stadig få en fin oplevelse så længe man har rigeligt vand med. Motorcyklen gjorde det muligt for mig at køre ud i et område med store ørken-bakker og bjerge - et område jeg forestillede mig var spændene at tage på en kortere vandretur. Efter 2 timers kørsel var vejen blevet for lille til at fortsætte på Motorcykel, så jeg parkerede den og begyndte istedet at gå. Som altid er det magisk at trave derud af alene, men ørkensand gør nærmest zen-oplevelsen endnu større da det er så ensformet at gå i. I længden er det dog temmeligt hårdt, specielt når man skal gå op over meget store sandbakker. Det får pulsen op og man sveder meget. Derfor var jeg også glad for at nå frem til bjerge med mere fast underlag sidst på dagen. I bjergene besøgte jeg et zooroastriansk tempel og blev tilbudt både vand, æbler og nødder af den lille familie der boede ved templet. Det var to helt fantastiske dage og jeg var meget glad for endeligt at have bevæget mig i noget ordentligt ørken - jeg vil på det varmeste anbefale andre at gøre det samme (no pun intended). Selvom Iran ikke alle steder er så tilgængeligt som turist kan man komme meget længere på egen hånd end man tror. Det er i min optik fuldstændigt ufarligt og de lokale er helt enormt søde og hjælpsomme, uanset hvor i Iran man rejser. Som altid er man velkommen til at spørge mig til råds hvis der er spørgsmål der trænger sig på.
Jacob - The Explorer & The Pioneer
0 Kommentarer
|
Blog
Når vi er af sted prøver vi så vidt muligt at opdatere bloggen med live-oplevelser, fortællinger og billeder. Følg med her når det er. Kategorier |